HUSK AT INGEN GLÆDE ER SOM GLÆDEN VED AT LÆSE – en klassiker


Selskabsliste
Samarbejde
Artikler
Links
Om portalen
Opdatering
Søg i de litterære selskaber


Søgevejledning

19-12-2016
Til de litterære selskaber - Invitation til Festivalen København læser

Københavns Hovedbibliotek v/ Suzan Erdogan og Samrådet for de litterære selskaber v/ formanden Johan Rosdahl inviterer de litterære selskaber til at medvirke i åbningsarrangementet d. 24. februar 2017.

Årets tema er VÆKST og de litterære selskabers fokus er selvfølgelig litteraturens forhold til det begreb.

Og hvad er det så for en vækst litteraturen har med at gøre? Det er menneskelig vækst, det er udvikling og dannelse. Det er kun indirekte den samfundsmæssige, den økonomiske og teknologiske vækst, ja, ofte er det sådan at litteraturen netop er i opposition til væksten i samfundets økonomi og dens følgevirkninger. Litteraturen kan pege på andre typer vækst, den åndelige vækst og den sociale og mellemmenneskelige vækst.

Litteraturhistoriens to store romantyper har begge vækst som omdrejningspunkt: Dannelsesromanen der viser hovedpersonens vej gennem adskillige forhindringer til den endelige harmoni, hvor han (for det er som regel en mand) falder til ro i en sund, samfundsmæssig placering. Han vokser frem til den placering han hele tiden har været bestemt til - og ofte takket være skæbnen, ja Gud. Tænk på Den Grimme Ælling!

(eventyret af Andersen har netop denne struktur!) Og meningen er at læseren skal tage ved lære og stole på, at hvis han følger det rette spor, så skal det nok gå.

Denne teksttype var dominerende stort set indtil Det Moderne Gennembrud. Med ny videnskab, ateisme, psykolanalyse osv. blev den fastlagte dannelse udskiftet med realistisk udvikling, og dette at det nu er arv og miljø med størst vægt på miljø, påvirkning osv. har for megen litteratur siden hen været dominerende. Men altså også netop fortællinger om udvikling, vækst. Tænk på Lykke-Per! Hvordan hans udvikling skal forstås diskuteres stadig - er det i virkeligheden misvækst? Og det er jo netop det litteraturen kan: pege på muligheder og andre veje og dermed andre livsanskuelser. Og det sker på en måde som er unik, så vi kan spørge med Per Højholt: Hvordan går det til at kendte ord, sat sammen i bestemte mønstre kan meddele sig om ting, som ikke kan opleves i nogen anden form?

Og litteraturen er en så vigtig kilde til ny erkendelse, alternative synsvinkler at der er al mulig grund til at fejre den, hver gang der er lejlighed til det. Så KØBENHAVN LÆSER skal også opfattes som en fejring, en fest! Og det er ikke en lukket fest!

Vi har sat en ramme for åbningsarrangementet ( med alle mulige forbehold!) Vi synes det skal være en litteraturens GALLAFEST. Derfor skal der være blomster, vin og elegant tøj. Vi skal demonstrere at litteraturen også udadtil kan vise sig!

17-17.15: Intro / Samrådet - og en sang, f.eks. litteraturhistoriens mest koncentrerede udviklingsroman: Ole sad på en knold og sang (måske v.Erik Harbo?)

17.15-18: Hans Otto Jørgensen (f.eks.) om litteraturens som modsvar

18-18.30: Et selskab

18.30-18.45: En oplæsning

18.45-19.15: Et selskab

19.15- 19.45: Et selskab

19.45-20.00: En oplæsning

20.00-20.30: Et selskab

20.30-21.00: Et selskab - og måske en afslutningssang?

Køreplan: Der er deadline for indsendelse af endelig programtekst – og forslag til foredrag på max. 30 min. 10. januar 2017 inden for temaet menneskelig vækst. Forslag til johanrosdahl14@gmail.com i form af ca. 10 linier om emnet med titel og angivelse af foredragsholder.

NB: Belært af erfaringer bliver vi nødt til at være strikse mht. både format og deadline!

Derefter tilrettelægges programmet og alle orienteres.

Primo februar: Festivalprogrammet udkommer

24. februar: Åbningsarrangement. Det medvirkende bedes være på biblioteket kl. 16.30

Suzan Erdogan og Johan Rosdahl, december 2016

Se tidligere nyheder her


DET LITTERÆRE ÅR 2016

LITTERÆR KALENDER 2016

JANUAR
3.: J.R.R. Tolkien 1892
13.: Kaj Munk 1898
19.: Edgar Allan Poe 1809, Thit Jensen 1876
20.: Johannes V. Jensen 1873
21.: Anders Bording 1619
22.: August Strindberg 1849, Nis Petersen 1897
29. Halfdan Rasmussen 1915

FEBRUAR
2.: James Joyce 1882
4.: Carl Michael Bellman 1740, Georg Brandes 1842
5.: Johan Ludvig Runeberg 1804
7.: Frederik Paludan-Müller 1809, Charles Dickens 1812
8.: Jules Verne 1828
15.: Jens Baggesen 1764
18.: Gustaf Munch-Petersen 1912
22.: Peder Syv 1631, Johannes Buchholtz 1882
28.: Kalevaladag

MARTS
6.: Gustav Wied 1858
19.: Aksel Sandemose 1899
20.: Nikolaj Gogol 1809, Karin Michaëlis 1872
21.: Poesiens Dag
24.: William Shakespeares dåbsdag 1564
25.: Tolkiendagen
28.: A.W. Schack von Staffeldt 1769

APRIL
2.: H.C. Andersen 1805
7.: J.P. Jacobsen 1847
9.: Charles Boudelaire.
17.: Karen Blixen 1885
20.: Herman Bang 1857
23.: Verdens Bogdag

MAJ
5.: Søren Kierkegaard 1813
12.: Carsten Hauch 1790
27.: Conan Doyle 1859
28.: B.S. Ingemann 1789

JUNI
6.: Thomas Mann 1875
9.: Dante Alighieri 1265
13.: William Butler Yeats 1865
16.: Giovanni Boccaccio 1313; Bloomsday
20.: H. A. Brorson 1694
26.: Martin Andersen Nexø 1869
29.: Antoine de Saint-Exupéry 1900


JULI
2.: Friedrich Gottlieb Klopstock 1724
8.: Leonora Christina Ulfeldt 1621
19.: Marcel Proust 1871
20.: Francesco Petrarca 1304
24.: Henrik Pontoppidan 1857
26.: George Bernhard Shaw 1856
29.: Christian Winther 1796

AUGUST
4.: Knut Hamsun 1859, Tom Kristensen 1893
6.: Alfred Tennyson 1809
7.: Carit Etlar 1816
12.: Malthe Conrad Bruun 1775
20.: Martin A. Hansen 1909
25.: Kjeld Abell 1901
28.: Johan Wolfgang Goethe 1749

SEPTEMBER
8.: N.F.S. Grundtvig 1783
10. Jeppe Aakjær 1866
12.: Sophus Claussen 1865
17.: Viggo Stuckenberg 1863
20.: Den danske klassikerdag om Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen
26.: T.S. Eliot 1888

OKTOBER
9.: Holger Drachmann 1846
11.: Steen Steensen Blicher 1782

NOVEMBER
6.: Johannes Jørgensen 1866
9.: Thomasine Gyllembourg 1773
10.: Friedrich von Schiller 1759
14.: Adam Oehlenschläger 1779, Astrid Lindgren 1907
16.: P.A. Heiberg 1758
18.: Johannes Ewald 1743
20.: Selma Lagerlöf 1858
22.: Johanne Luise Heiberg 1812

DECEMBER
3.: Ludvig Holberg 1684, Ludvig Holstein 1864
4.: Emil Aarestrup 1800, Rainer Maria Rilke 1875
8.: Bjørnstjerne Bjørnson 1832
14.: Johan Ludvig Heiberg 1791, Tove Ditlevsen 1917
15.: Thomas Kingo 1634, Klaus Rifbjerg 1931


SAMRÅDET FOR DE LITTERÆRE SELSKABER I DANMARK

Om Samrådet af litterære selskaber i Danmark

Ved udgangen af marts 2014 har vi kendskab til 56 litterære selskaber hvis engagement spreder sig over en række af de centrale danske, tyske og angelsaksiske forfatterskaber, over forskellige genrer eller litterære perioder; et betydeligt antal af dem har en høj aktivitet med møder, foredrag, læsekredse, kurser, blad- og bogudgivelser og samler mange interesserede om litteraturen.

Klassikerdagen
En vigtig funktion for Samrådet er afholdelsen af den danske litteraturs klassikerdag en tirsdag sidst i september, i 2014 således den 23. september da man fejrer dramatikeren, novellisten og romanforfatteren Gustav Wied.

Omkring klassikerdagen har Samrådet et tæt samspil med Danmarks Biblioteksforening, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Arrangementskomiteen dannes af repræsentanter for de fire interessenter. Se www.klassikerdagen.dk om arrangementer og ressurspersonligheder. Som regel har komiteen deltagelse af en repræsentant for det selskab som særligt interesserer sig for årets klassiker.

Organisationen
Ideen med Samrådet er den der ligger i betegnelsen samråd, nemlig at litterært interesserede der er tilknyttet et selskab, kan informere andre litterært interesserede om aktiviteter og tilbud. En række selskaber har etableret en landsorganisation med faste vedtægter, en årlig generalforsamling og en bestyrelse til varetagelse af de løbende forretninger, kontakten til klassikerdagen og den slags.

For driften af Samrådet opkræves et kontingent fra de engagerede selskaber, afhængigt af antallet medlemmer i det enkelte selskab. Betalt kontingent giver stemmeret på generalforsamlingen.

Ved generalforsamlingen i 2013 valgte Sune Berthelsen, Holberg Samfundet og Georg Brandes Selskabet, Johan Rosdahl, Pontoppidan Selskabet, og Søren Sørensen, Selskabet Bellman i Danmark, for to år, samt Stig Holsting som suppleant. Anders Buch Kristensen, Det Danske James Joyce Selskab blev valgt for ét år, men genvalgtes for to år i marts 2014. Samtidigt valgtes Torben Carlsen, Det Danske Edgar Allan Poe Selskab, for to år.

Aktiviteter
Af og til tager Samrådets bestyrelse initiativ til møder, foredrag og andet om emner, forfattere og forfatterskaber som ikke er knyttet til et bestemt selskab. Således deltog Samrådet i planlægning og gennemførelse af København Læser med kroppen i litteraturen som tema, og 15 forfatterskaber blev præsenteret ved et velbesøgt møde på Københavns Hovedbibliotek. Andre eksempler herpå er arrangementer omkring Oehlenschläger og Frederik Paludan-Müller og arrangement af og deltagelse i nordiske og internationale konferencer for litterært engagerede.

I forhandlingerne om og forberedelser til at styrte litteraturhistorien i uddannelserne deltager Samrådet med stor energi.

Der udfoldes anstrengelser for at gøre politikerne i folketinget og kulturministeriet opmærksomme på den klassiske litteraturs betydning.

Samrådet har kontakter med ligestillede organisationer i Sverige, Finland, Tyskland og Storbritannien samt til enkeltselskaber i Norge. Så vel i disse lande som i Danmark antager virksomheden i de litterære selskaber mere og mere karakter af en folkebevægelse.



Sidste nyt

Andre nyheder
fra selskaberne

24-11-2015: KØBENHAVN LÆSER - og De litterære selskaber
01-10-2015: Debatdag om den litterære arv 13. september 2015
18-08-2015: Debatdag om den litterære kulturarv
07-04-2015: Museum eller mulighed? De litterære selskaber og undervisningen i litteraturhistorie
25-03-2015: Genvalg af litterær formand og andre gode mænd


Velkommen i godt selskab

Her kan findes informationer om en lang række danske litterære selskaber; der er nu således 56 litterære selskaber på selskabslisten.

Gå på opdagelse i databasen og se, hvor bredt de litterære selskaber spænder. Og læs herunder om Samrådet for de litterære selskaber i Danmark.


At lade sjælen vandre rundt i alle tider og alle steder, lade den gøre ophold snart her, snart dér, tale med alle de berømte mænd og dermed fortrænge alle de ondsindede som findes omkring os, måske ligefrem glemme os selv en stund … at give sig hen i det at læse og det at skrive, bruge det ene som afkobling fra den andet, læse det som de gamle skrev, og skrive det som vore efterkommere skal læse … at vise vor taknemmelighed over for de gamle ved at udbrede kendskabet til deres navne, hvis de er ukendte, og give dem nyt liv hvis de er gået i glemmebogen, trække frem af tidens skrammelbunker, føre deres navne videre, så også vore børnebørn kan dyrke dem, bevare dem i vore hjerter, føle deres sødme på vore læber – kort sagt, på alle måder elske dem, mindes dem, højagte dem og yde dem den anerkendelse de fortjener, den smule vi har mulighed for.

Francesco Petrarca: De vita solitaria 1346/1366/1371 [Om livet i ensomhed – (han mener med arbejdsro)]