Tilbage til forsiden
Selskabsliste
Samarbejde
Artikler
Links
Om portalen
Opdatering
Søg i de litterære selskaber


Søgevejledning

Andre nyheder fra de litterære selskaber

24-11-2015
KØBENHAVN LÆSER - og De litterære selskaber
Kære Litterære Selskaber,

En måned før jul 2015

KØBENHAVN LÆSER er en årlig festival der bl.a. er en mulighed for at slå på tromme for selskabernes forfattere. I de sidste par år har vi haft succes med at have en eftermiddag på Københavns Hovedbibliotek hvor selskaberne efter tur har præsenteret deres forfatters bud på årets tema.

Temaet for 2016 er i al sin enkelhed:

M Æ N D

At mænd er mange ting gør festivalens leder Niels Offenberg selv opmærksom på; det hedder således i Festivalens præsentation af årets tema:

(...)

Vi kaster vores litterære kærlighed og kreativitet på MÆND sammen med jer i dagene 26. februar – 6. marts 2016!

Mænd, der læser. Mænd, der skriver. Mænd der skrives om. Mænd om mænd. Kvinder om mænd. Mennesker om mænd. Rigtige mænd. Forkerte mænd. Stereotype mænd. Atypiske mænd. Vindermænd og vigtige mænd. Tabermænd og tissemænd. Mænd fra Mars, Venus og månen. Manderoller, hovedroller, skurkeroller, faderroller og flødeboller. Som rollemodeller og afskrækkende eksempler. Mandens blik og blikket på manden. Manden som fiktion. Manden som noget, som alt og som intet. (..)

Et umiddelbart bud på temaoverskrift var i bestyrelsen for Samrådet:

Klassiske mænd som elsker kvinder.

Men det er jo stadig meget bredt - om end brugbart som slogan!

Så vi foreslår at være en anelse mere fokuseret i retning af mandens forskellige roller; det kan være søn, fader, ægtemand, elsker - ud fra det begreb der til stadighed har været - og er - til debat i litteraturen, nemlig mandighed. Hvad vil det sige at være mandig? Det er noget andet end mandlig, som jo ”kun” vedrører biologien. Historisk er mandighed er også noget med styrke og magt projektmageri og opfindsomhed. osv.

Så der er jo stadig bredde, men måske en tydeligere vinkling? Det enkelte selskabs forfatter vil naturligvis lægge op til behandling af en specifik form for mandighed. Bellmans Fredman er en ganske anden slags mand end Pontoppidans Lykke-Per.

Vi opfordrer selskaberne til at byde ind med forslag til et kort(30 minutter) foredrag d. 1. marts på Kbhs. Hovedbibliotek om netop jeres forfatters behandling af temaet mandighed.

Vi vil gerne have jeres svar inden jul. Send det til formanden, Søren Sørensen på adressen kirsoeren@pc.dk


Bedste hilsner


Bestyrelsen for samrådet for de litterære selskaber/ Søren Sørensen/ Johan Rosdahl


01-10-2015
Debatdag om den litterære arv 13. september 2015
Debatdagen i Literaturhaus i København om den litterære kulturarv (se: her) blev afviklet efter alle kunstens regler.
Spændende oplæg , perspektivrige diskussioner og smuk fællessang! Bertel Haarder åbnede dagen med en tale og så fulgte Jens Blendstrups prolog med provokerende og humoristiske vinkler på kulturarven. Se her: http://litteraturselskaber.dk/artikler/Blendstrups-kulturarv.pdf

18-08-2015
Debatdag om den litterære kulturarv

I forbindelse med Golden Days Festival of important shit i september 2015 afholder

De litterære selskaber

Debatdag om den litterære kulturarv

Literaturhaus, Møllegade Kbh. N

Søndag d. 13. september 2015 kl. 9-16


9.00: Dørene åbnes

9.30: Velkomst v. kulturminister Bertel Haarder og prolog v/ Jens Blendstrup

9.45: Introduktion v/Johan Rosdahl, Samrådet for de Litterære Selskaber

Fællessang: Jeppe Aakjær/ Carl Nielsen: Som dybest Brønd giver altid klarest Vand

10.15: Den litterære Kanon som kulturarv?:

Søren Schou: Mindeværdigt og mindreværdigt. Hvad huskes? Hvad glemmes?

Jens Raahauge: Kanon i skolen - hvorfor og hvordan?

Erik Svendsen: Hvad bliver der af klassikerne?

Kommentarer, spørgsmål og diskussion: Hvad skal vi med en kanon?

12.30: Frokostpause

13.30 Fællessang

Bevaringsværdig litteratur - fremtidens kulturarv:

Bruno Svindborg og Jesper Gehlert: Kulturarv i den digitale tidsalder?

Johannes Riis og Hans Otto Jørgensen: Forlagenes forpligtelse?

Solveig Daugaard: Litteraturhistorien som værktøj til at forstå vores ustabile medievirkelighed? Kritik og formidling? Kommentar og debat v/Elisabeth Friis og Kamilla Löfström

Søren Vangsgaard: Den gode antikvarboghandler?

Merete Pryds Helle o. a.: Og hvad mener forfatterne?

Debat: Hvad er bevaringsværdigt?

15.30 Afslutning m. oplæsning og fællessang

Forslag til fællessange:

Som dybest Brønd… (Aakjær)

Hvor smiler fager (Jensen)

Kiærmindesangen (Grundtvig)



07-04-2015
Museum eller mulighed? De litterære selskaber og undervisningen i litteraturhistorie

Dansklærerforeningen udgiver hvert år et fællesskrift og i 2014 var temaet litteraturhistorie.Formanden for Pontoppidan Selskabet Johan Rosdahl bidrog med en artikel om de litterære selskaber og undervisningen i litteraturhistorie.

Se: hele skriftet her: http://dansklf.dk/Grundskole/Tidsskrifter/Faellesskrift/2014



Selve artiklen nås direkte her.


25-03-2015
Genvalg af litterær formand og andre gode mænd

Ved de litterære selskabers generalforsamling den 22. marts i Odense genvalgtes den mangeårige formand i Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark, forfatteren Søren Sørensen, som i Samrådet repræsenterer Selskabet Bellman i Danmark. Ligeledes genvalgtes formanden i Pontoppidan Selskabet, lektor em. Johan Rosdahl, og formanden for Brandes Selskabet, lektor Sune Berthelsen, til bestyrelsen.

Aktiviteten i det litterære selskabsliv er meget høj og i dette år naturligt præget af de runde år for Carl Michael Bellman, Dante Alighieri, William Butler Yeats og Sophus Claussen – som også er udnævnt til årets danske klassiker.



18-03-2015
SAMRÅDET FOR DE LITTERÆRE SELSKABER I DANMARK 2015

I marts 2015 har vi kendskab til 54 litterære selskaber hvis engagement spreder sig over en række af de centrale danske og europæisk forfatterskaber med , over forskellige genrer eller litterære perioder; et betydeligt antal af dem har en høj aktivitet med møder, foredrag, læsekredse, kurser, blad- og bogudgivelser og samler mange interesserede om litteraturen.

Klassikerdagen
En vigtig funktion for Samrådet er afholdelsen af den danske litteraturs klassikerdag en tirsdag sidst i september, i 2015 således den 25. september da man fejrer lyrikeren, romanforfatteren og essayisten Sophus Claussen i forbindelse med dennes 150-års dag den 12. september.

Omkring klassikerdagen har Samrådet et tæt samspil med Danmarks Biblioteksforening, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Arrangementkomiteen dannes af repræsentanter for de fire interessenter. Se www.klassikerdagen.dk om arrangementer og ressurspersonligheder. Som regel har komiteen deltagelse af en repræsentant for det selskab som særligt interesserer sig for årets klassiker, dog ikke i år.

Organisationen
Ideen med Samrådet er den der ligger i betegnelsen samråd, nemlig at litterært interesserede der er tilknyttet et selskab, kan informere andre litterært interesserede om aktiviteter og tilbud. En række selskaber har etableret en landsorganisation med faste vedtægter, en årlig generalforsamling og en bestyrelse til varetagelse af de løbende forretninger, kontakten til klassikerdagen og den slags.

For driften af Samrådet opkræves et kontingent fra de engagerede selskaber, afhængigt af antallet medlemmer i det enkelte selskab. Betalt kontingent giver stemmeret på generalforsamlingen.

Ved generalforsamlingen i 2014 valgtes Anders Buch Kristensen, Det Danske James Joyce Selskab for to år. Samtidigt valgtes Torben Carlsen, Det Danske Edgar Allan Poe Selskab, for to år. Som formand valgtes Søren Sørensen, Selskabet Bellman i Danmark (valgt 2013), som næstformand Johan Rosdahl, Pontoppidanselskabet (valgt 2013). Sune Berthelsen, Brandes-Selskabet og Holberg-Samfundet er ligeledes medlem af styrelsen.

Aktiviteter
Af og til tager Samrådets bestyrelse initiativ til møder, foredrag og andet om emner, forfattere og forfatterskaber som ikke er knyttet til et bestemt selskab. Således deltog Samrådet i planlægning og gennemførelse af København Læser med kærligheden i og til litteraturen som tema i marts 2015, og 10 forfatterskaber blev præsenteret ved et velbesøgt møde på Københavns Hovedbibliotek. Andre eksempler herpå er arrangementer omkring forfattere som ikke har egne selskaber.

I forhandlingerne om og forberedelser til at styrte litteraturhistorien i uddannelserne deltager Samrådet med stor energi. Efter generalforsamlingen i Odense den 22. marts tages katastrofernes litteratur op til drøftelse, og ved Golden Days i København i september behandles kulturarven som årets tema ved et arrangement den 13. 9.

Der udfoldes anstrengelser for at gøre politikerne i folketinget og kulturministeriet opmærksomme på den klassiske litteraturs betydning.

Samrådet har kontakter med ligestillede organisationer især i Sverige.


16-03-2015
Kommende arrangementer forår 2015

Det Danske James Joyce Selskab afholder generalforsamling mandag den 16. marts i Den Gule Villa, Frederiksberg

Karin Michaëlis Selskabet afholder generalforsamling i Literaturhaus, Kbh. lørdag den 21. marts 2015

Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark afholder generalforsamling søndag den 22. marts 2015 i Odense, Møntergården

J.P. Jacobsen Selskabet har generalforsamling tirsdag den 7. april på Thisted Museum.

Dansk-Svensk Forfatterselskab/Danskt-Svenskt Författarsällskap har medlemsmøde i tyveåret for dets stiftelse lørdag den 18. april i Malmø



20-01-2015
Kommende arrangementer

København læser 27. februar til 7. marts

De litterære selskaber bidrager med et program om kærlighed i klassikerne den 3. marts kl. 13-19.00. Se det samlede program her: www.litteraturselskaber.dk/opslag/Kbhlæs15.pdf

Søndag den 22. marts kl. 14.00 Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark afholder generalforsamling i Odense; Johan Rosdahl taler om katastrofernes litteratur.


17-12-2014
Kærlighed i og til litteraturen
Det er forelskelsen i den krigsfangetagne skønhed Briseis der i Iliaden fremkalder helten Achilleus’ vrede, den som gudinden skal besynge; et af verdenslitteraturens allertidligste storværker sættes i gang med en elskovsintrige.

Et andet storværk har ikke et erotisk motiv som igangsætter: Odysseen. Til gengæld kommer dettes helt Odysseus til adskillige steder på sin odyssé hvor en skøn kvinde forlokker ham til gensidig glædesudfoldelse.

Det Gamle Testamente er fyldt af frierier og dramatiske forviklinger på grund af forelskelser, betagelser og erotisk opstemthed; malerkunsten og litteraturen har ligget i kappestrid det sidste årtusind om at reflektere over syndefald, Adams og Evas, Saras optagelse i Faraos harem, Potifars hustrus betagelse af Josef, Davids affære med Batseba, dronningen af Saba, den skønne Susanna uti Babylon, Højsangen.

Mytologier og sagnkredse fra alle Europas egne kommer med deres bidrag, Edda, Kalevala, Arthursagnene, folkeeventyrene, uopslidelige fortællinger til nye digte, romaner, skuespil, operaer, film og tegneserier med det erotiske som omdrejningspunkt, sjældnere med idyl, oftere med tragedie og død som følge af mødet i forelskelsen.

Trubadurernes sange, i det tyske sprogområde hedder digtene noget med kærlighed: Minnelieder, folkeviserne i Norden er sungne kærlighedstragedier, og i 1300-tallet er Beatrice vejviser til det himmelske Paradis for Dante Alighieri, hvis Guddommelige Komedie er en stadig inspiration for de næste 700 år, som også Francesco Petrarcas digte til Laura i Canzoniere Sangenes Bog i lige høj grad har grebet læsere, digtere og komponister i 650 år, lige så længe som Giovanni Boccaccios tidages fortællinger i Decameron har moret og grebet overalt i det Europa der strækker sig fra Alaska til Tasmanien.

Nye tider har bragt nye elskovspar af lige så arketypiske karakterer frem: Faust og Margrethe, Romeo og Julie, Julie d’Étange og Saint-Preux, den unge Werther og Lotte, ja, også Don Juan og hans damebekendtskaber, hos Byron og flere andre, jo, Det går an, og der bliver ved at komme nye par til som bliver til ordsprog, emblemer, symboler.

Den litterære klassiker i 2015 er Sophus Claussen, en af de store erotikere i dansk litteratur.

I en uge af marts markeres kærligheden i litteraturen af København læser, og de litterære selskaber deltager i markeringen af det evige, men aldrig fortærskede, altid fornyede og fornyende motiv.

Søren Sørensen,
Formand i Samrådet for de Litterære Selskaber


17-11-2014
Invitation til Litteraturfestivalen Kbh Læser 2015
Litteraturfestivalen Kbh Læser er over os igen til foråret, og temaet for årets festival er kærlighed!

Siden festivalen sidst løb af stablen i marts 2014, er der kommet ny festivalleder, nemlig Niels Offenberg; og vi har også omstruktureret festivalen på en række punkter og er i fuld gang med det! Vii skriver til alle jer kommende medarrangører – men vi håber, at vi alligevel kan nå godt i mål med forårets festival!
 
Datoerne er nu på plads, så vi i 2015 holder en 10-dages festival fra 27. februar – 8. marts, så vi har to hele weekender og starter på en hverdag, så institutioner, arbejdspladser mm. kan være med til at skyde festivalen godt i gang!
 
Festivalens mål er fortsat at udbrede læselysten til et nyt publikum og tilbyde nye litteraturoplevelser til det publikum, der i forvejen elsker litteratur på alle mulige måder. Festivalen er en anledning til at komme ud nye steder med litteraturen og sætte den i spil på nye måder. Måder, der gerne skulle have en effekt resten af året for alle jer, der til daglig arbejder med litteratur. I er en broget skare med forskellige målgrupper, steder og muligheder – og hurra for det. Det er festivalens styrke at alle typer aktører er med, og festivalen giver mulighed for nye samarbejdsformer på kryds og tværs.
 
Hvordan kan man være med?
 
Alle kan byde ind med arrangementer, der bliver en del af det samlede program. Vi står for den samlede markedsføring både med trykte programmer, plakater, web, presse og annoncer mm. og samtidig står vi i festivalens sekretariat for udvalgte arrangementer, der har til formål at skabe fokus på festivalen og dermed jeres arrangementer.
 
Vi hjælper meget gerne med sparring, idéudvikling og samarbejde på jeres arrangementer og vil også samle trådene, så der også kan ske samarbejder på kryds og tværs. Til forårets festival i 2014 var det muligt at søge tilskud til arrangementer hos os, da der var midler tilovers fra foregående festivaler. Den mulighed er der desværre ikke i år, som det ser ud nu; Vi arbejder som sagt på omstrukturering og også på at skaffe yderligere finansiering til festivalen, der kan gå til arrangementerne. Vi håber at I alligevel har mulighed for at være med!
 
Skriv endelig med jeres idéer, arrangementer mm. Deadline for arrangementer til programmer er 19. januar, så vi kan nå at få programmet på gaden i starten af februar. I skal blot sende alt information om arrangementerne til os, så skærer vi dem til og finder ud af med jer, hvordan de præsenteres bedst i programmet og på web. Logo og designskabelon (der også indeholder et Kbh Læser for børn i år) er også på trapperne, så mail endelig, hvis I skal bruge det!
 
D. 10 december kl. 17 – 19 holder vi informationsmøde på Hovedbiblioteket, hvor vi kan svare på spørgsmål og udveksle idéer og også præsentere årets nye programformat – så sæt endelig kryds i kalenderen.
I den kommende tid kommer der mere om temaet og inspiration til arrangementer; dette kan Ifølge med i på Kbhlaeser.dk ogwww.facebook.com/kbhlaeser
 
Vi glæder os til at høre fra jer!
 
Mvh
 
Niels Offenberg



10-11-2014
Blicherarrangementer
Efterår 2014

I anledning af udgivelsen af

Steen Steensen Blicher: De danske Træer - Sidestykke til Trækfuglene

i 200-året for Digte 1 1814

 

Bogen udgives af Blicher-Selskabet på Gyldendal den 14. nov. i samarbejde med BlichermuseetHerningsholm/Museum Midtjylland, Museum Silkeborg/Blicheregnen, Blicheregnens Museumsforening, Blichers Mindesamling, Spentrup, Thisted Museum og Viborg Stiftsmuseum.

 

Bogen har formatet 17x24 og er på 64 sider med fotos og tegninger af alle omtalte træer. Bogen er redigeret af Bente og Erik Harbo. Fotos: Erik Harbo. Pris hos Blicher-Selskabet 120 kr.

 

Følgende arrangementer finder sted i uge 46: Alle er velkomne.

 

Præsentation af De danske Træer

1/ Fredag den 14.11. 2014 kl. 16:00 Herningsholm
Arrangeret i samarbejde med Museum Midtjylland og Fonden for Herningsholm. Medvirkende: Tinna Møbjerg, Niels Henrik Thorman, Søren Toftgaard Poulsen, Erik Harbo og Bente Harbo

2/ Lørdag den 15.11. 2014 kl. 11.00 Stendalgård - Stendalvej 10, 8620 Kjellerup

Arrangeret i samarbejde med Museum Silkeborg/Blicheregnen og Blicheregnens Museumsforening.

Medvirkende: Bente Sørensen, Peder Porse, skovfoged Hans Nedergaard-Hansen, Erik Harbo og Bente Harbo. Efter arrangementet er der en spadseretur (alt afhængig af vejret) på en halv ti­mes tid omkring skovridergården.

3/ Søndag den 16.11. 2014 kl. 15:00 Blichers Mindesamling, Malvinas Hus, Spentrup
Arrangeret i samarbejde med Blichers Mindesamling.

Medvirkende: Provst Klaus Frisman, læge Hans Erik Vinggaard, Erik Harbo og Bente Harbo, Birte og Bent Enevoldsen

 

Læs mere her: http://blicherselskabet.dk


12-06-2014
INVITATION - til de litterære selskaber i Danmark

Samrådet for de litterære selskaber i Danmark indbyder til

Litterært seminar på Tisvilde Højskole fredag d. 19 til søndag d. 21. september.

Temaet er ”Katastrofens litteratur” og den faglige hensigt er at belyse de spor begivenhederne i 1814, 1864 og 1914 har sat sig i litteraturen. En anden hensigt er at lade de litterære selskaber mødes for at styrke netværket med henblik på fremtidige, fælles projekter. Endelig er seminaret tænkt som en markering af Samrådets 15 års jubilæum - en markering der sammen med ændringen af Samrådets organisation (se referatet fra generalforsamlingen af 22/3 2014) skal bidrage til en styrkelse og synliggørelse af Samrådet.

Indbydelsen omfatter i første omgang indkaldelse af bidrag og idéer til temaer og medvirkende og vi håber at selskaberne i høj grad selv vil levere oplægsholdere.

Vi vil så sammensætte et program der i dybde og bredde vil interessere ikke bare selskabernes medlemmer, men også generelt den læsende offentlighed. Seminaret vil, efter aftale med forstander Mogens Johansen, blive en del af Tisvilde Højskoles efterårsprogram.

Indholdsmæssigt kan seminaret siges at ligge i forlængelse af 1914-temaet som det f.eks. fremstår i Golden Days regi. Men vi sigter bredere og vil ikke ”nøjes” med urkatastrofen i 1914. De litterære selskabers område er jo bredere og derfor er det katastrofen til alle tider der er det overordnede tema. F.eks. er ”Sårfeberen fra Dybbøl” er afgørende faktor i dansk mentalitetshistorie og mange forfattere har behandlet dette traume.

Vi linker til en historisk oversigt til inspiration og glæder os til at høre fra jer: www.litteraturselskaber.dk/artikler/katastrofe.pdf.

Vi skal have jeres bidrag senest d. 1. august, hvorefter vi vil udsende et endeligt program med alle relevante oplysninger. Bidrag osv. mailes til Johan Rosdahl, rospoppidan@gmail.com

Med venlige hilsner

Bestyrelsen for Samrådet for de litterære selskaber i Danmark

Sune Berthelsen, Anders Buch Christensen, Torben Carlsen, Søren Sørensen (fm), Stig Holsting (suppl) og Johan Rosdahl (Koordinator af konferencen)



26-03-2014
Referat af generalforsamling
Der er i overenstemmelse med vedtægterne afholdt generalforsamling i Samrådet for de litterære Selskaber i Danmark på Hovedbiblioteket, København, 22. marts 2014.

Referatet af generalforsamlingen, inkl. Samrådets formands beretning, kan findes her.



24-01-2014
Kroppen i klassikerne

Mandag den 3. marts Kl. 13.00 - 19.00

Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15

Hele eftermiddagen kan du lytte til korte forelæsninger om danske og internationale klassikere. Hvilken rolle spiller kroppen i klassikerne og op gennem litteraturhistorien? Eksperter fra en række danske litteraturselskaber fortæller.

Kl. 13.00. Introduktion ved Anders Buch Kristensen fra Samrådet for De Litterære selskaber i Danmark

Kl. 13.05: Bellmann. Forfatter Søren Sørensen fortæller om Bellmans inspiration fra billedkunsten.

Kl. 13.25: H.C. Andersen. Formand Claus Tilling fortæller bl.a. Om eventyrenes dyr og animerede legetøj.

Kl. 13.55: E.A. Poe. Formand Torben Carlsen fortæller om Poes bunkevis af kroppe- og èn krop i en bunke.

Kl. 14.15: Jules Verne og Rider Haggard. I Vernes’ ‘Jorden rundt på 80 dage’ er kroppen næsten helt fraværende, mens Haggards fantastiske fortællinger vrimler med kvinder. Bjørn Larsen fortæller.

Kl. 14.35: J.P. Jacobsen og Johannes V. Jensen. Pia Grandjean Odderskov fortæller om kroppen i ‘Kongens fald’ og i Jacobsens noveller samt i hendes egen ’Hende og de andre’.

Kl. 14.55: Kroppen i den klassiske og nye limfjordslitteratur. Introduktion ved Forfatter Marianne Jørgensen, som fortæller om kroppens barske erfaringer hos Jeppe Aakjær.

Kl. 15.10: Thøger Larsen. Forfatter Knud Sørensen fortæller om Thøger Larsens digte fra ”Under stjernerne” og ”Sfærernes musik” samt fra sin egen produktion.

PAUSE

15.40: St.St. Blicher. Formand Erik Harbo fortæller om Blichers noveller og digte, og skuespiller Paul Hüttel læser op.

16.00: Johannes Jørgensen. Forfatter og tegner Stig Holsting fortæller om Jørgensens helgenskildringer, fx om den hellige Katerina af Siena, Frans af Assisi og Birgitta af Vadstena.

Kl. 16.20: Gustav Wied. Formand Louis Selshou Hansen fortæller om kroppen i Wieds Knagsted trilogi (”Livsens Ondskab”, ”Knagsted” og ”Pastor Sørensen og Co”) med den gennemgående hovedperson, toldkontrollør Hans Peter Ernst Knagsted.

PAUSE

16.50: James Joyce. Lektor Sylvia Mikkelsen explores the significance of the human body and its functions as figured in his masterpiece, Ulysses, of which Joyce himself spoke of as an epic of the human body.

17.20: Thomas Mann. Morten Dyssel Mortensen fortæller om Thomas Mann som sensualist i romanen ’Buddenbrooks’ og i novellen ’Døden i Venedig’.

17.50: Karin Michaëlis. Inga-Britt Olsen og forfatter Hardy Bach fortæller bl.a. om romanerne’Den farlige Alder’ og ’Træet på Godt og Ondt’ af Michaëlis, der skrev modigt om krop og psyke og var en af sin tids mest læste forfattere.

18.10: Kropsdigte. Dansk-Svensk Forfatterselskab præsenterer digte om kroppen af nye og gamle danske og svenske digtere:Carl Michael Bellman (S), Frank Jæger (DK), Gustav Fröding (S), Per-Olof Johansson (DK), Jonas Rasmussen (S), Marianne Larsen (DK), Bo Lille (DK), Edith Södergran (S) og Søren Sørensen (DK). – I alt fire svenske og fem danske stemmer, fem nulevende og fire klassikere.

 



18-11-2013
Gustav Wied (1858-1914) årets litterære klassiker 2014

Journalisten, teatermanden og romanforfatteren Gustav Wied er udvalgt som årets klassiker 2014.

klassikerdagen er den 23. september, men ingen og intet forhindrer nogen i at lave arrangementer om hans forfatterskab på andre tidspunkter.

Den svenske kritiker Knut Ahnlund gjorde i 1981 opmærksom på lighederne mellem Wied og Strindberg, hvad der i sig selv er et oplagt tema for en aften i Wied-året; humor, satire og samfundskritik er det altid værd at tage op.

De fleste er opmærksomme på Wieds tilknytning til Roskilde, hans vestlollandske og københavnske forfatterskab er der al mulig grund til også at vise interesse.

Gustav Wied Selskabets virksomhed er værd at følge, også på nettet.

16-10-2013
Åbent brev om læreruddannelsen

En ny lov om folkeskolen er vedtaget til ikrafttræden i 2014. Det er derfor logisk at ændre læreruddannelsen i lyset af den nye folkeskolelov. I denne sammenhæng er det afgørende at den nye uddannelse sætter de vordende lærere i stand til med deres undervisning at yde deres for at opfylde folkeskolens formål.

For de litterære selskaber i Danmark er det afgørende at sikre eleverne fortrolighed med dansk kultur og historie og forståelse for andre lande og kulturer, idet litteraturen, også og især forstået som skønlitteratur, er et af de vigtigste instrumenter for at opfylde disse bestemmelser i folkeskolelovens § 1. Dertil giver beskæftigelsen med skønlitterære værker enestående muligheder for oplevelse og fordybelse i menneskelige vilkår og medmenneskelig forståelse.

For de litterære selskaber er det magtpåliggende at der i læseplanerne skabes rum for læsning af klassiske forfatterskaber, danske så vel som udenlandske med særlig vægt på de klassikere der har øvet indflydelse på danske forfatteres værker.

De litterære selskaber skal derfor opfordre alle implicerede parter at sikre at der skabes forudsætninger for at de lærerstuderende gennem læsningen af de klassiske litterære værker som i særlig grad har været bestemmende for den kulturelle og civilisatoriske udvikling i Danmark og verden, kan viderebringe denne oplevelse og denne indsigt til deres kommende elever.

På vegne af Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark,


Sune Berthelsen, gymnasielektor, formand i Holberg-Samfundet og Georg Brandes Selskabet

Anders Buch Kristensen, ph.d., formand for Det Danske James Joyce Selskab,

Morten Dyssel Mortensen, universitetslektor, formand for Det Danske Thomas Mann Selskab,

Johan Rosdahl, gymnasielektor, formand for Pontoppidan Selskabet,

Søren Sørensen, forfatter, formand i Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark, formand for Selskabet Bellman i Danmark


08-10-2013
Proust, Joyce, Mann:
Den modernistiske roman



Onsdag 13. november 2013 kl. 19:00

Dronningesalen, Det Kongelige Bibliotek


Da den europæiske roman trådte ind i en ny tid

For 100 år siden udkom første bind af På sporet af den tabte tid af Marcel Proust – en litteraturhistorisk milepæl, der indvarslede et modernistisk gennembrud i den europæiske romans historie.

I kølvandet af Proust publiceredes i første tredjedel af det 20. århundrede en perlerække af modernistiske romaner, som ved deres form- og idémæssige indhold repræsenterer et nybrud inden for litteraturhistorien.

Tre litterære selskaber har taget initiativ til et arrangement, som vil kaste lys over tre værker, der har været epokegørende i fornyelsen af den europæiske romankunst: På sporet af den tabte tid (1913-1927) af franske Marcel Proust, Ulysses (1922) af irske James Joyce og Trolddomsbjerget (1924) af tyske Thomas Mann.

Lilian Munk Rösing (KU) taler om Prousts På sporet af den tabte tid, Steen Klitgård Povlsen (AU) om Joyces Ulysses og Morten Dyssel (KU) om Manns Trolddomsbjerget.

Desuden giver Frederik Tygstrup (KU) en litteraturhistorisk indføring i emnet, og udvalgte passager fra de pågældende værker vil blive læst op af skuespiller Andrea Vagn Jensen.


Læs mere her.


18-09-2013
Ny vedtægter og ny bestyrelse


Pressemeddelelse

Ved generalforsamlingen den 14. september godkendte Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark sine nye vedtægter og valgte en bestyrelse bestående af formændene for til sammen seks aktive litterære selskaber, nemlig formanden for Selskabet Bellman i Danmark, Søren Sørensen som formand også for Samrådet, formanden for Pontoppidan Selskabet Johan Rosdahl som næstformand, formanden for Det Danske James Joyce Selskab Anders Buch Kristensen som kasserer, og som menige medlemmer formanden for Holberg Samfundet og Georg Brandes Selskabet, Sune Berthelsen samt formanden for Thomas Mann Selskabet Morten Dyssel Mortensen.

Således dækker bestyrelsen tre centrale danske og tre betydningsfulde udenlandske forfatterskaber og afspejler derved bredden i denne folkelige bevægelse til fremme af klassisk litteratur.



Med venlig hilsen

p.s.v.

Søren Sørensen

Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark


20-08-2013
Vedtægter for Samrådet for de litterære selskaber - og indkaldelse til stiftende generalforsamling


Der indkaldes til stiftende generalforsamling til afholdelse lørdag den 14. september kl. 14.00 i Grundtvigsstuen, Vartov, Farverstræde 27, København K med dagsorden:

  1. behandling af vedtægter, i tilfælde af at vedtægter antages
  2. afholdelse af generalforsamling med valg af bestyrelse osv. i henhold til vedtægterne.

Skulle et litterært selskab undtagelsesvis være forhindret i personligt fremmøde, kan der indgives skriftlig tilmelding med tilkendegivelse af tilslutning til de foreslåede vedtægter.

Ethvert selskab der definerer sig selv som litterært, kan tilmelde sig, også efter den stiftende generalforsamling. Det er imidlertid vigtigt at se det Samråd der måtte stiftes ved generalforsamlingen, som en videreførelse af det hidtidige Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark, jf. referat fra mødet i Århus den 14. maj i år.

Motiveringen for omdannelsen er et udtalt ønske om fastere rammer for de litterære selskabers optræden udadtil og med det formål afløse den hidtidige virksomhedsbeskrivelse med egentlige vedtægter:

I: Ved et seminar for litterære selskaber, afholdt på Forfatter- og Oversættercentret Hald Hovedgård i november 1999, besluttede de tilstedeværende at nedsætte et tremandsudvalg til at koordinere virksomheden og sikre

a) information til offentligheden om virksomheden,
b) afholdelse af fælles arrangementer til fremme af kendskabet til og interessen for den gode litteratur,
c) varetage kontakten med kulturelle myndigheder,
d) yde råd og bistand ved oprettelsen af nye selskaber samt
e) andet som kunne bidrage til at fremme selskabernes interesser.

II: Tremandsudvalget/formanden sørger for med passende mellemrum at sammenkalde de tilsluttede selskaber til samråd.

III: For at sikre samrådets funktion indbetaler hvert af de tilsluttede selskaber til samrådet 100,- kr. årligt

Vedtaget på samrådet februar 2009

BEMÆRKNINGER:

Tremandsudvalget bestod fra starten af Søren Sørensen, formand for Selskabet Bellman i Danmark og styrelsesmedlem i flere andre selskaber, Helene Kragh Jakobsen, formand for Johannes V. Jensenforum, og Peter Q. Rannes, centerleder på Hald. Efter en periode afløstes Helene Kragh Jakobsen af Jens Kristian Lings, dengang formand for Kaj Munk Selskabet, og siden 2008 af Johan Rosdahl, Pontoppidanselskabet og medlem af klassikerdagskomiteen. Siden tiltrådte Sune Berthelsen, formand for Brandes Selskabet og Holbergsamfundet, mens Peter Q. Rannes forbeholdt sig rollen som observatør.

I a) er opfyldt primært med hjemmesiden www.litteraturselskaber.dk og lejlighedsvis pressetjeneste.

I b) dels tog Samrådet i 1999 intiativ til indretningen af den danske klassikerdag og inddrog Danmarks Biblioteksforening, Det kongelige Bibliotek og Det danske Sprog- og Litteraturselskab heri. Siden 2000 har klassikerdagen været afholdt med vekslende effekt overalt i landet, se www.klassikerdagen.dk. Dels har samrådet som sådan arrangeret eller taget initiativ til at arrangere litterære sammenkomster om forfattere m.v. som ikke har eget selskab.

Så længe Verdens Bogdag havde en komité, deltog Samrådet, og i Store Bogdag på Hald leverer selskaberne de fleste forelæsere til Halduniversitetet og deltager med udstillinger og optræden.

I c) er hovedsagelig foregået i form af informative møder med vekslende kulturministre, idet de enkelte selskaber bedre end samrådet kan have kontakt med kommunale instanser. Men kontakten med bibliotekerne og Det kongelige Bibliotek gennem komiteen for klassikerdagen har sin betydning.

I d) har haft betydning for en del af de selskaber der er dannet siden 1999, men er naturligvis karakteriseret ved at samrådet afventer henvendelse.

I e) har bl.a. fundet udtryk i samarbejdet på europæisk plan med paraplyorganisationer, institutioner m.v., ligesom samrådet også med glæde har kastet sig ud i det nordiske samarbejde der er lagt op til fra De Litterära Sällskapen (i Sverige).

II: normalt har holdes der samråd to gange om året, og ellers informeres der via E-rundskrivelser.

Forslag til

VEDTÆGTER

FOR

SAMRÅDET FOR DE LITTERÆRE SELSKABER


Som vedtaget på Samrådets stiftende generalforsamling den 14. september 2013

§1

Foreningens navn er SAMRÅDET FOR DE LITTERÆRE SELSKABER, og dets hjemsted er den til enhver tid værende formands adresse.

§2

Samrådets formål er at formidle kontakt mellem de litterære selskaber i Danmark og derigennem skabe muligheder for viden om litteratur, litterær oplevelse og diskussion af litteratur, bidrage til at udbrede kendskabet til litteraturen, også ved vekselvirkning mellem selskaberne, forskere og forskningsinstitutioner samt at bidrage til at fastholde og udvikle dansk som et frodigt og mangfoldigt sprog.

Stk.2: Samrådet kan på områder af litteraturen, som ikke dækkes af de tilsluttede selskaber, tage initiativer til at udbrede kendskab til og interesse for sådanne områder.

§3

Som medlem kan optages ethvert interesseret selskab, institution eller forening, der definerer sig som litterært. Litterære selskaber, der ikke har betalt kontingent og derfor ikke er medlemmer, kan deltage i samrådets arrangementer.

§4

Størrelsen af det årlige kontingent fastsættes på den ordinære generalforsamling for den kommende kontingentperiode. Kontingentet kan differentieres efter antallet af medlemmer. Udmeldelse sker skriftligt eller ved bestyrelsens beslutning, såfremt et medlem trods tilsendt rykker stadig er i restance ved regnskabsårets udgang.

Kontingentet opkræves umiddelbart efter generalforsamlingens afholdelse. Samrådet kan herudover finansieres ved sponsor- og annoncestøtte samt ved bidrag fra offentlige/private virksomheder, fonde, øvrige foreninger/institutioner og privatpersoner.

§5

Samrådet ledes af en bestyrelse bestående af mindst 5 og højst 7 personer, der vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Ved første generalforsamling vælges mindst 2 og højst 3 for perioden september 2013 – marts 2014, mens mindst 3 og højst 4 vælges for perioden september 2013 – marts 2015. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen er ulønnet.

På første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med formand og kasserer. Formanden vælges for ét år ad gangen.

Bestyrelsen holder møde på begæring af et medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når samtlige bestyrelsesmedlemmer er underrettet om mødets tid og sted, og mindst halvdelen af medlemmerne er mødt op.

Bestyrelsens opgaver er at planlægge indhold og rammer, herunder de økonomiske, for Samrådets virke. Konkrete arrangementer og opgaver kan delegeres til enkelte eller en gruppe medlemmer af Samrådet.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen bestræber sig på at opnå enstemmige beslutninger, men afstemninger kan foretages, og beslutninger træffes da ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

De på generalforsamlingen valgte suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøder efter bestemmelser vedtaget af bestyrelsen. Suppleanter kan dog ikke have stemmeret ved bestyrelsesmøder.

Et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, hvis det tilkendegiver, at det ønsker at udtræde, eller hvis formanden godtgør, at bestyrelsesmedlemmet er i varigt forfald, eller hvis det selskab bestyrelsesmedlemmet repræsenterer, udtræder af Samrådet. Efter udtræden af et bestyrelsesmedlem indtræder en suppleant ved et bestyrelsesmøde, hvor en gyldig beslutning om udtræden er truffet. Hvis flere suppleanter er til rådighed tildeles pladsen af den siddende bestyrelse. Det indtrådte bestyrelsesmedlem overtager det udtrådte bestyrelsesmedlems resterende valgperiode.


§6

Generalforsamlingen er Samrådets øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts på et af bestyrelsen fastsat sted. Indkaldelsen til den ordinære generalforsamling sker skriftligt, evt via mail, til hvert medlem med mindst 14 dages varsel.

Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

a) Valg af dirigent

b) Beretning fra bestyrelsen og præsentation af de repræsenterede selskaber

c) Aflæggelse og godkendelse af regnskab.

d) Indkomne forslag.

e) Fastsættelse af budget og kontingent

f) Valg af bestyrelsesmedlemmer

g) Valg af 1 eller 2 suppleanter

h) Valg af revisor samt revisorsuppleant

i) Eventuelt

Forslag skal være modtaget hos formanden senest en uge før generalforsamlingen.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel og skal afholdes, dersom mindst 10 medlemmer stiller motiveret krav herom.

I dette tilfælde skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling senest 14 dage efter, at kravet er fremsat.

§7

Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer). Et medlem af Samrådet repræsenteres af en person, der har stemmeret og er valgbar; flere personer fra et selskab kan dog overvære generalforsamlingen. Skriftlig afstemning anvendes, når det begæres af blot et medlem. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages skriftlig afstemning.

§8

Samrådets regnskabsår er kalenderåret. Det reviderede årsregnskab udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

§9

Samrådet tegnes udadtil ved underskrift af formanden eller kassereren og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes Samrådet af den samlede bestyrelse.

Der påhviler ikke Samrådets medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler Samrådet.

§10

Ændringer i vedtægterne kan foretages på en generalforsamling, når ændringsforslaget inden generalforsamlingens afholdelse har været udsendt til medlemmerne, og 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for ændringen.

§11

Ophør af Samrådet kan besluttes efter tilsvarende regler som omtalt i § 10, dog er det en betingelse, at mindst halvdelen af Samrådets medlemmer deltager i den pågældende generalforsamling. Hvis forslaget om ophør falder, kan der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med ophør som eneste punkt på dagsordenen, og man kan her med almindeligt flertal vedtage ophøret. I tilfælde af Samrådets ophør træffer generalforsamlingens tilstedeværende medlemmer ved simpelt stemmeflertal beslutning om anvendelsen af den eventuelle formue.

§12

Disse vedtægter træder i kraft straks.


16-04-2013
Boccaccio fylder 700 år den 16. juni 2013

Ifm. generalforsamlingen i J.P. Jacobsen Selskabet gav Søren Sørensen fødselaren disse ord med på vejen.

Om godt to måneder markeres rundt om i verden 700-året for at en af de store stilskabere i europæisk litteratur åbnede øjnene for at se dagens lys. 1300-tallet blev vidne til at han og hans kære og nære ven, født bare ni år tidligere i den samme del af Italien, sammen lagde grundlaget for tre af de vigtigste genrer i litteraturen.

Det fortællende vers, balladen eller som vi plejer at sige: folkevisen, havde man i forvejen, både som raffineret kunstdigtning og som mindre forfinet hverdagsvers. Den store vidtspundne heltefortælling også på vers kendte man også i 1300-tallet. Da Giovanni Boccaccio blev født den 16. juni 1313 i Firenze i Toscana, var hans fars landsmand Dante Alighieri oppe i Verona i gang med sit store epos om menneskets rejs gennem de tre dødsriger, den vi kender som den Guddommelige Komedie – komedie, fordi den endte lykkeligt for dens hovedperson, guddommelig, fordi ham der så dagens lys år 1313 kaldte den det i sin uendelige beundring for Dantes digt.

Den tredje genre man kendte for syv hundrede år siden – og på det tidspunkt havde kendt i mere end et årtusinde – var romanen, den helst livslange fortælling på prosa af en række begivenheder der tilsammen for læseren eller tilhøreren danner en forestilling om en udvikling gennem krise efter krise til forløsning.

I dag, 700 år senere, er denne genre så livkraftig som nogen sinde, men sjældnere er det at den omhandler et livslangt spændingsforløb; kriminalromanen nøjes med forbrydelse og opklaring, så er den ged barberet, og hensigten er som regel også at få læseren til at fordrive tiden.

Med en noget venligere synsvinkel har romangenren givet den læsende verden en række af de stærkest virkende oplevelser gennem de senere århundreder med Jean Jacques Rousseaus La nouvelle Héloise og Johan Wolfgang Goethes Den unge Werthers lidelser over Dickens’ Oliver Twist og hans øvrige værker der deler indhold med den Victor Hugo gav titlen De Elendige. H.C. Andersens Improvisatoren hører efter min mening til de bedste blandt de danske romaner, i hvis kreds Fru Marie Grubbe og Niels Lyhne indtager en topposition.

Men altså gør det på en dengang to tusindårig tradition.

Hvad årets 700-års fødselar føjede til, var novellen. Med Decamerons 100 fortællinger, de ti historier for hver af de ti dage, de ti unge florentinere gik i eksil for pesten, lagde han grunden til en genre som med Steen Steensen  Blichers og J.P. Jacobsens bidrag, pænt suppleret af Pontoppidan, Karen Blixen og Martin A. Hansen, skabte stjernestunder i dansk litteratur.

Der går en linje fra Decameron til J.P. Jacobsen, og i Fru Marie Grubbe låner Jacobsen direkte fra Boccaccio.

Man husker barnet Marie Grubbe i havestuen med benene op på bænken, hun der lænede sig tilbage og lagde Armene over Kors. Pigebarnet der sad dér og memorerede hvad hun havde læst om Griseldis der ligger for margrevens fødder og bliver stødt bort: ny har han revet hende op fra det lune Leje, nu aabner han den smalle, rundbuede Dør, og den kolde Luft strømmer ind paa den stakkels Griseldis, der ligger paa Gulvet og græder, og der er intet Andet mellem det kolde Nattepust og hendes varme, hvide Legeme end det tynde, tynde Lin.

I 1874 arbejdede Jacobsen på Fru Marie Grubbe, og i 1874 udkom den seneste af en lang serie af genoptryk af folkebogen om Griseldis; den var aktuel da han skrev, og hvis det er et tilfælde, så ligner det en tanke.

Beretningen om den uheldige hustru hos den grusomme ægtemand der – med Jacobsens ord – jager hende ud og laaser Døren efter hende – stammer fra Boccaccios tiende fortælling på den tiende dag. Folkebogen som Jacobsen citerer fra, går i lige linje tilbage til Decameron.

Sin novellesamling sendte Boccaccio i 1374 til sin gode ven Francesco Petrarca i Arquà uden for Padova; han læste den med største fornøjelse, som vi alle har gjort det lige siden. Men med den omtanke som en ven kan have for en ven, fandt han at det var ulykkeligt at dette herlige værk blot kunne blive læst af italienere. Den burde vinde læsere over hele Europa. Derfor ville han gøre sin ven den tjeneste at oversætte den til et sprog man kunne læse overalt hvor man kunne læse, nemlig latin.

Hvad han så gjorde.

Og rigtigt nok skaffede den udbredelse alle vegne. 100 år senere blev den oversat til tysk, og i 1528 blev den oversat videre til dansk og udkom i oplag efter oplag, og det kunne meget vel være et sådan friskt oplag Jacobsen forestillede sig Erik Grubbe til Tjele havde anskaffet til lystlæsning.

Virkningshistorien af Decameron er omfattende, og en nyoversættelse var da også kommet på dansk af det hele værk året før Griseldis’ seneste udgave.



06-03-2013
Bellman – glæden ved Carl Michael Bellmans digtning og musik

Tre-dages højskolekursus på Tisvilde Højskole

2. - 4. april 2013

Børnene leger: Bjørnen sover. Far og mor synger godnatsang: Lille Lise, hende der holdt så meget af sin røde hue at hun sov med den om natten. En af de første melodier vi lærer, er én af Bellmans: Gubben Noach, ham der iflg. Bibelen var den første der drak sig fuld (1. Mosebog kap. 9. v. 20).

Nordisk kultur og hverdag er gennemtrukket af den svenske rokokodigter Carl Michael Bellmans sange. Gubben Noach nåede København allerede få år efter at den var trykt i Stockholm, dvs. 1770, og danske digtere og sangere tog Fredmans Epistlar og Fredmans sånger til sig allerede dengang. Carl Michael Bellman (1740-1795) var en af Europas fineste lyrikere for sin tid, en sand klassiker. Hans vers udgør en genre for sig selv i lærebøgerne, hans stil er original og efterlignelsesværdig. Først og sidst er han morsom, en eventyrfortæller fra Stockholms forlystelsesliv anno 1770-1790: kroballer, begravelser, udflugter og ”jomfrubure”/horehuse.

Siden omkring 1990 har hans digtning vakt interesse hos publikum, litterater og oversættere, og ikke mindst i Danmark, der også har nogle af hans fineste fortolkere, bl.a. Erik Harbo og Nis Bank-Mikkelsen. Selskabet Bellman i Danmark blev stiftet i 1993 og har siden virket for at udbrede kendskabet til og glæden ved Bellmans digtning og musik. De storslåede Bellmandage på Sophienholm samler hver sommer store skarer af begejstrede tilhørere. Kom med til forrygende dage omkring digteren og komponisten Carl Michael Bellman.

Koncert med Kongelig operasanger Erik Harbo.

Kurset er blevet til i samarbejde med Selskabet Bellman i Danmark

Ankomst kl. 10.00 - 11.00, afrejse kl.16.00.

Læs mere her: www.tisvildehoejskole.dk/2013/bellman2.pdf



19-02-2013
Hälsning till Danmark da
De mørke Fugle fløj

Danske og svenske digte fra besættelsestiden

Frihedsmuseet, Churchillparken, København K onsdag den 13. marts kl. 19.00

Mellem de nordiske digtere gik der en strøm af lyriske hilsner fra USSR’s overfald på Finland til Nazitysklands på Danmark og Norge, og det fortsatte gennem alle krigsårene hvor også danske og norske intellektuelle måtte flygte til Sverige, og digterne blandt dem skrive om det.

Stort indtryk gjorde Hjalmar Gullbergs Hälsning till Danmark da De mørke Fugle fløj med Otto Gelsteds ord, og gennem samarbejde mellem litterære selskaber i Danmark og Sverige er det lykkedes Samrådet at etablere en digtaften på Frihedsmuseet i København til afholdelse onsdag den 13. marts 2013 i 70-året for en række centrale begivenheder i den nationale samling ? rigsdagsvalget, kontakten til England, koordineringen af sabotager o.a.

Programmet omfatter digte af danske og svenske lyrikere der var aktive i de år på begge sider af sundet.

Velkomst

Fællessang: Karl Clausen/Otto Gelsted: De mørke fugle fløj

Oplæsning:

Hjalmar Gullberg: Hälsning till Danmark v. NN

Poul Henningsen: Det gælder Kærlighed og Krig v. Ole Lillelund, DFSF

Pär Lagerkvist: Det sörjande Norden v. NN

Johannes Jørgensen: Og jeg lytter imod Blæsten v. Stig Holsting, Johs. Jørgensen Selskabet

Hjalmar Gullberg: Noak v. NN

Kjeld Abell: Prolog til den svenske Uge 1941 v. Rikke Rottensten, Teaterhistorisk Selskab

Johannes Jørgensen: Jul under Bomber v. Stig Holsting, Joh. Jørgensen Selskabet

Hjalmar Gullberg: Mitt i en blomstermånad 16. juni 1943 v. NN

Otto Gelsted: Emigrantens Jul 20. december ’43 v. Søren Sørensen, DSFS,Samrådet

Harry Martinson: Tankar under ett svårt oväder v. NN

Otto Gelsted: Frihedens Fugl fløj ud II v. Søren Sørensen, DSFS, Samrådet

Erik Lindegren: mannen utan väg XXXI v. NN

Halfdan Rasmussen: Længsel v. NN

Jørgen Nash: Kykkeliky Kykkeliky, siger hønsegårdens Hitler v. Ole Lillelund, DSFS

Anders Österling: Mitt språk v. NN

Morten Nielsen: Høstdigt v. Søren Sørensen, DSFS, Samrådet

Tomas Tranströmer: Två städer v. NN

Arr: Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark - Dansk-Svensk Forfatterselskab/Danskt-Svenskt Författarsällskap v/ Søren Sørensen og Helge Krarup

Entre.



05-02-2013
Bellman - glæden ved Carl Michael Bellmans digtning og musik

Bellman - glæden ved Carl Michael Bellmans digtning og musik


Børnene leger: Bjørnen sover. Far og mor synger godnatsang: Lille Lise, hende der holdt så meget af sin røde hue at hun sov med den om natten. En af de første melodier vi lærer, er én af Bellmans: Gubben Noach, ham der iflg. Bibelen var den første der drak sig fuld (1. Mosebog kap. 9. v. 20). Nordisk kultur og hverdag er gennemtrukket af den svenske rokokodigter Carl Michael Bellmans sange. Gubben Noach nåede København allerede få år efter at den var trykt i Stockholm, dvs. 1770, og danske digtere og sangere tog Fredmans Epistlar og Fredmans sånger til sig allerede dengang. Carl Michael Bellman (1740-1795) var en af Europas fineste lyrikere for sin tid, en sand klassiker. Hans vers udgør en genre for sig selv i lærebøgerne, hans stil er original og efterlignelsesværdig. Først og sidst er han morsom, en eventyrfortæller fra Stockholms forlystelsesliv anno 1770-1790: kroballer, begravelser, udflugter og ”jomfrubure”/horehuse.

Siden omkring 1990 har hans digtning vakt interesse hos publikum, litterater og oversættere, og ikke mindst i Danmark, der også har nogle af hans fi-neste fortolkere, bl.a. Erik Harbo og Nis Bank-Mikkelsen. Selskabet Bellman i Danmark blev stiftet i 1993 og har siden virket for at udbrede kendskabet til og glæden ved Bellmans digtning og musik. De storslåede Bellmandage på Sophienholm samler hver sommer store skarer af begejstrede tilhørere. Kom med til forrygende dage omkring digteren og komponisten Carl Michael Bellman.

Koncert med Kongelig operasanger Erik Harbo.

Kurset er blevet til i samarbejde med Selskabet Bellman i Danmark

Ankomst kl. 10.00 - 11.00, afrejse kl.16.00.

Se linket til programmet her: http://www.tisvildehoejskole.dk/2013/bellman2.pdf



16-11-2012
Litterære selskaber på Bogmessen
En af hurtigst voksende bevægelser i Danmark er de litterære selskabers. Læsere og forskere samles for at udvikle kendskabet til et bestemt forfatterskab eller en genre, og hvert år kommer der nye til, senest Thomas Mann Selskabet.

Ved årets Bogmesse i Bella Centeret havde tre Selskaber egen stand: Selskabet for Boghaandværk, Modersmålsselskabet og Aakjærselskabet, mens 11 andre gjorde fælles sag ved en stand med heftig aktivitet fredag, lørdag og søndag. Her mødte gæsterne på messen entusiaster fra selskaberne omkring Carl Michael Bellman, James Joyce, Dansk-Svensk Forfatterselskab, J. P. Jacobsen, Johannes Jørgensen, Marcel Proust, Martin A. Hansen, Henrik Pontoppidan, William Shakespeare, Charles Dickens og Edgar Allan Poe.

Verdenslitteraturens største navne figurerer her sammen med nogle af de danske forfattere, der er med på toplisterne eller står lige foran en indtræden på dem.

Der er varm interesse for at gentage succesen.

30-10-2012
Litterære selskaber på Bogmessen

Pressemeddelelse

En af hurtigst voksende bevægelser i Danmark er de litterære selskabers. Læsere og forskere samles for at udvikle kendskabet til et bestemt forfatterskab eller en genre, og hvert år kommer der nye til. Ved årets Bogmesse i Bella Centeret gør 11 af dem fælles sag ved en stand med heftig aktivitet fredag, lørdag og søndag. Her kan folk møde entusiaster fra selskaberne omkring Carl Michael Bellman, James Joyce, Dansk-Svensk Forfatterselskab, J. P. Jacobsen, Johannes Jørgensen, Marcel Proust, Martin A. Hansen, Henrik Pontoppidan, William Shakespeare, Charles Dickens og Edgar Allan Poe.

Verdenslitteraturens største navne figurerer her sammen med nogle af de danske forfattere, der er med på toplisterne eller står lige foran en indtræden på dem.

Litteraturinteresserede vil få lejlighed til at tegne medlemskaber i et eller flere af selskaberne.

Se en præsentation af de litterære selskaber, som medvirker på De Litterære Selskabers stand (Hal 2, 047) på BogForum i Bella-centret, her: www.litteraturselskaber.dk/medvirkende-selskaber-på-BogForum-2012.pdf

I det hele taget er novemberdagene stærkt præget af litterære oplevelser: København læser i de første uger, biblioteker, skoler og foreninger holder Nordisk Boguge – Skumringstid fra den 12. november, Johanne Luise Heibergs 200-års dag markeres i den følgende uge, forlag præsenterer nye og kommende udgivelser – og selskaberne har deres ordinære sammenkomster for medlemmerne.

Det er godt at læse bøger. Det er rart at forstå forfatterskaber.

Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark
Nærmere oplysninger på tlf. 45 89 3635.



20-09-2012
Klassikerdag 2012, Bok & Biblioteksmässan i Göteborg og BogForum
Den Danske Klassikerdag tirsdag den 25. september fejres over hele landet efter åbningen på Københavns Hovedbibliotek kl. 17.00. Årets danske klassiker er surrealisten, digteren Gustaf Munch-Petersen, f. 1912 . Litteraturforskeren Martine Cardel Gertsen forelæser, digterne Olga Ravn, Daniel Dencik og Asger Schnack læser – egne og Munch-Petersenske digte. På de litterære selskabers vegne taler forfatteren Søren Sørensen, og direktør Michel Hansen taler på Danmarks Biblioteksforenings.

Bok&Biblioteksmässan i Göteborg har i år Norden som tema. Formanden i Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark, Søren Sørensen, er ophavsmanden til standardværket Nordens Historie – En Folkebog som i år fejrer sit 25 års jubilæum, og derfor deltager han i messen sammen med en del danske og svenske kolleger.

BogForum i Bellacentret 9.-11. november får deltagelse af en række litterære selskaber på Samrådets stand:

  • Dansk-Svensk Forfatterselskab
  • Dickens Selskabet i Danmark
  • Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
  • J. P. Jacobsen Selskabet
  • Det Danske James Joyce Selskab
  • Johannes Jørgensen Selskabet
  • Landsforeningen Martin A. Hansen
  • Pontoppidan Selskabet
  • Det danske Proust-selskab
  • Selskabet Bellman i Danmark
  • Det Danske Shakespeare Selskab

Initiativet kom fra Det Danske Edgar Allan Poe Selskab, og de medvirkende selskabet har store forventninger til Bogmessen og mødet med de besøgende.

I 2012 startede Thomas Mann Selskabet.

22.november 1812 fødtes Johanne Luise Heiberg; jubilæet blev fejret af Bellmanselskabet den 19. august med opførelsen af vaudevillen ”Ulla skal paa Bal”, Danmarks Teatermuseum og Heibergselskabet planlægger festligheder på årsdagen.

Årets danske klassiker 2013 bliver Søren Kierkegaard. Planlægningen er i gang i selskaberne.



24-04-2012
Indkaldelse til samråd for de litterære selskaber m.v. i Danmark
Mandag den 7. maj 2012 kl. 16.00 - 18.00

MØDESTED: Den Fynske Operas Café, Filosofgangen 19, Odense.

Der er parkeringspladser lige ved operaen. Togrejsende kan slå sig sammen om taxa. Til fods ca. 750 m.

 

FORSLAG til dagsorden:

1.      Velkomst og præsentation af deltagerne

2.      De litterære selskabers program for Store Bogdag på Hald lørdag den 11. august

3.      Deltagelse i Bogmesse i Bellacentret
v/
Torben Carlsen, Det Danske Edgar Allan Poe Selskab. Positive tilkendegivelser fra Dansk-Svensk, Dickens, J.P. Jacobsen, Joyce, SbiD/Bellman, Martin A. Hansen, Proust, Aakjær

4.      Kvindelige klassikere, nordisk netværk
v/ Inga-Britt Olsen, Karin Michaëlis Selskabet
À propos hvilket: Johanne Luise Heibergs 200-års dag 22.11. 2012

5.      Årets danske klassiker: Gustaf Munch-Petersen. Klassikerdagen.

6.      Næste års klassiker: Søren Kierkegaard

7.      Aktiviteterne i selskaberne

8.      Indkomne anliggender

9.      Meddelelser

10.  Eventuelt

Selskaberne bedes senest 3. maj indsende forslag til dagsorden til drøftelse under pkt. 8.

Tilmelding til formanden senest 3. maj på tlf. 45893635 eller E-post: kirsoeren@pc.dk, eventuelt brevledes til adressen Ellekrogen 28, 2950 Vedbæk.

Pr. 1. april havde 13 selskaber ydet 100 kr. til Samrådets konto Reg.nr. 1551 kto. 10879876.


06-03-2012
Invitation til samråd
Kære litteraturvenner!

Forårets samråd afholdes i Operaens café på den Fynske Opera, Filosofgangen 19, Odense mandag den 7. maj kl. 16-18.

På dagsordenen er
den nordiske kvindelitteraturkreds ved Inga-Britt Olsen, Karin Michaëlis Selskabet,
Bogmessen i Forum ved Torben Carlsen, Det Danske Edgar Allan Poe Selskab,
Store Bogdag på Hald
m.m.

Vi håber at se rigtigt mange selskaber repræsenteret. Nærmere og formel indkaldelse senere (men det vil være fint med reaktioner også tidligere).

Gustav Wieds fødselsdato 2012

Med venlig hilsen

P s v

Søren Sørensen
Forfatter, formand i Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark


31-01-2012
2012: Årets klassiker

Gustaf Munch-Petersen, den banebrydende lyriker, f. 1912, faldet ved Ebrofronten i den spanske borgerkrig 1938.

Han skrev digte både på dansk og svensk, og derfor er det helt naturligt at Dansk-Svensk Forfatterselskab som det første litterære selskab fejrer hans lyrik ved en festlig eftermiddag den dag han kunne være fyldt 100, nemlig den 18. februar. Her taler digteren Asger Schnack om hans forfatterskab og kunsthistorikeren Jan Torsten Ahlstrand om hans malerier.

Det foregår i Litteraturens Hus, Lilla Torg 9, Malmø - se www.dansk-svensk.com.

Komiteen for den Danske Klassikerdag har udset Gustaf Munch-Petersen til årets danske klassiker. Klassikerdagen falder tirsdag den 25. september, og komiteen åbner dagen ved en festlighed på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 17 med foredrag og digtlæsninger, se www.klassikerdagen.dk.

Landet over vil der være oplæsninger, foredrag og udstillinger på biblioteker og i institutioner af forskellig art.

Klassikere i de kommende år

2013 sætter lyset på Søren Kierkegaard,

2014 er udset til at være Gustav Wieds, og i

2015 fejres Sophus Claussen - måske har han til den tid fået sit eget selskab?

Klassikere på programmet

På Det Kongelige Teater opføres i januar-februar en dramatiseret oplæsning af udvalgte Shakespeare-sonetter – en stor succes iflg. Anmeldelserne. Shakespeareselskabet viser The Tempest med Helen Mirren den 2. februar, arrangerer foredrag om Shakespeareoversætteren Sille Beyer den 8. marts og holder studiekreds om klovnen Torick i Hamlet den 26. marts.

Carl Michael Bellman fejres på Sveriges Ambassade den 6. februar med præsentationen af Erik Harbos dvd Bellman i Københavns Bymuseums Havesal. Det er årets medlemsgave, men kan også anskaffes af ikkemedlemmer.

Francesco Petrarca er emnet for en forelæsningsrække på Københavns Universitet Amager med start onsdag den 8. februar. Petrarcaoversætteren Søren Sørensen gennemgår den europæiske lyriks hovedværk CANZONIERE ELLER SANGENES BOG i ti forelæsninger.

Francesco Petrarca er også emnet for en oplæsning på Bakkehusmuseet torsdag den 9. februar, ligeledes ved Søren Sørensen.

Bernhard Severin Ingemann døde februar 1862. I den anledning afholder Ingemannselskabet en mindegudstjeneste i Sorø Klosterkirke og kransenedlæggelse. Formanden Niels Kofoed taler.

I år er det hundrede år siden Gustaf Munch-Petersen fødtes og August Strindberg afgik ved døden. Disse begivenheder har Dansk-Svensk Forfatterselskab taget udgangspunkt til sit vinter-forårsprogram.

Dette blandt meget andet. Aktiviteten i de litterære selskaber er meget stor.



20-01-2012
Billeder fra konferencen Klassikerne og Nutiden på Borupgård ved Snekkersten 19. august 2011

Teksten til dette: Deltagere fra alle de nordiske lande ved åbningen af konferencen Klassikerne og Nutiden på Borupgård ved Snekkersten 19. august 2011. Stående forfatteren og forlæggeren Ingmar Simonsson, Stockholm. Foto: Preben Sørensen.

Søndag formiddag i solen foran Borupgård. Man drøfter klassikernes stilling i de nordiske lande. Foto: Preben Sørensen.

Søren Ulrik Thomsen på talerstolen om at være i øjenhøjde med klassikerne som konferencens motto lød. Siddende bl.a. formanden for Holberg- og Brandesselskaberne, lektor Sune Berthelsen, som var dagens ordstyrer. Foto: Preben Sørensen.


Bag konferencen stod Foreningen Norden, Det Danske Akademi og Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark. Her ses Samrådets fire repræsentanter i komiteen fra venstre Niels Kofoed, Ingemannselskabet, Johan Rosdahl, Pontoppidanselskabet, Sune Berthelsen, Holberg- og Brandes-selskaberne samt Søren Sørensen, Bellmanselskabet og Samrådets formand.



23-08-2011
Klassiker-konferencen
Konferencen Klassikerne og Nutiden 19.-21. august på Borupgård i Snekkersten samlede ca. 60 litterært engagerede mennesker fra Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge og Sverige til drøftelser af hvordan læsning af klassikerne reflekteres i nutidig litteratur.

Flere af deltagerne har i de værker de har skrevet, tydeligt demonstreret hvorledes de - som Søren Ulrik Thomsen sagde det - er i øjenhøjde med klassikerne. Med Vagn Lundbyes Det Nordiske Testamente er Eddaen omsat til moderne sprog på klassiske vers, med den finlandssvenske Lars Huldén digtsamlinger og skuespil om Runeberg og i Søren Sørensens roman Sisyphos i Slotsvagten om Bellman.

Monica Braw belyste hvorledes det samme var tilfældet i japansk litteratur, Gunnel Furuland talte om kønsperspektivet på fornyelsen af klassiske temaer, Brandes og Ibsen havde deres egne punkter på programmet, og Klaus Rifbjerg sluttede med en spændende og indholdsrig litterær søndagsprædiken.

Alt i alt en særdeles indholdsrig konference i forlængelse af den på Biskops Arnö i 2009 og oplæg til den et sted i Norge i 2013.

Se også litteratursallskap.wordpress.com



31-01-2011
Norden og klassikerne

19. - 21. august 2011

ved Helsingør

Sammen med Foreningen Norden arrangerer Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark (SLISID) og Det Danske Akademi en nordisk konference på Comwell Borupgård ved Helsingør den 19. - 21. august 2011.

Temaet er KLASSIKERNE OG NUTIDEN.

Konferencen er en opfølgning på DELS-konferencen på Biskops Arnö 2009, og skal som den give litteraturinteresserede i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige en kærkommen lejlighed til at mødes og udveksle erfaringer med vore nordiske klassikere og deres betydning for den litteratur der skrives i dag.


Program

Fredag den 19. august

fra 12.30: ankomst/indkvartering

14.30 Konferencen åbnes af forfatteren Søren Sørensen, Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark

15.15 Åbningstale ved professor Torben Brostrøm, Det Danske Akademi

15.30 Nordsjælland i litteraturen, Värmland i litteraturen ved professorerne Niels Kofoed og Louise Vinge

16.45 Digterne og klassikerne ved forfatterne Søren Ulrik Thomsen og Lars Huldén

18.30 Middag

19.30 Holbergs satiriske utopi Niels Klim ved oversætteren Peter Zeeberg og skuespilleren Christian Steffensen, Den Danske Skueplads

Lørdag den 20. august

7.30 Morgenmad

9.00 Det nordiske testamente ved forfatterne Vagn Lundbye og Lars Huldén

10.15 Klassisk litteratur i film, tegneserier m.v. ved forfatteren Monica Braw, Dansk-Svensk Forfatterselskab, og lektor Erik Svendsen.

12.00 Frokost

13.15 Nordiske klassikere i Europa ved museumsleder Erik Edvardsen, Ibsenmuseet

14.30 Kønsperspektivet på fornyelsen af klassiske temaer ved fil. dr. Gunnel Furuland, DELS, Årstasällskapet

15.45 Kaffe

16.00 Georg Brandes som inspirator for nordisk litteratur ved Sune Bertelsen, Brandesselskabet, Erik Edvardsen, Ibsenmuseet, museichef Stefan Bohman, Strindbergmuseet

19.00 Middag

20.00 Nordens sange ved forfatteren og komponisten Per Warming

Søndag den 21. august

7.30 Morgenmad

9.00 Paneldebat: Klassikere i nordisk sammenhæng ved forfatterne Søren Sørensen, Lars Huldén og Böðvar Guðmundsson, museumschef Ottar Grepstad og Bo Malmsten, DELS.

9.50: Litterær søndagsprædiken ved årets danske klassiker Klaus Rifbjerg

10.35: Afslutning ved lektor Johan Rosdahl, Samrådet for de Litterære Selskaber, og chefkonsulent Arne Nielsen, Foreningen Norden.


Deltagerafgift inkl. to dages helpension: 3750 DKK. Rabat for medlemmer af litterære selskaber 25%.

Tilmelding til Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark c/o Schønberg Musik&Rejser, Ringstedvej 25, DK 4171 Glumsø E-post: musikogrejser@paradis.dk.



Konferencen er støttet af Nordisk Kulturfond.



Konferencen er støttet af Statens Kunstråd



22-09-2010
Joyceselskabet meddeler:
1982 var 100-året for James Joyces fødsel. Det blev bl.a. fejret af Danmarks Radios teater- & litteraturafdeling med opførelse af vort medlem Peter Brasks radioudgave af "Sirens", ch.11 fra ULYSSES.

På et møde den 29. september i Den Gule Villa, Dirch Passers Allé, Frederiksberg, afspilles optagelsen fra 1982, og Brask vil give den lidt kommentarer med på vejen. Selve optagelsen varer 3/4 time. Her er den gamle programannoncering af udsendelsen fredag 5/2 1982:

Mr. Bloom på Sirenernes bar.
En Episode fra James Joyces ULYSSES tiltrettelagt for radio af Peter Brask
Medvirkende: Hanne Borchsenius, Frits Helmuth & Peter Brask.
Produktion: Ole Larsen.
Teksten oversat af Mogens Boisen 1980.



15-09-2010
Hvad er en klassiker – og klassikeren Karen Blixen
Klassikerdagen 2010 den 21. september er den 10. af slagsen og den runde dag markeres med fokus på både selve klassikerbegrebet og på årets danske klassiker, forfatteren Karen Blixen i anledning af hendes fødsel i april for 125 år siden.

’At være tidløs og dog til stadighed aktuel turde være opskriften på en klassiker. Klassikerdagen 2010 har fokus på klassikeren Karen Blixen, på klassikeren og på Karen Blixen. Hvad er en klassiker? Og hvori består dens tiltrækningskraft? Hvad gør Karen Blixen til en klassiker? Og hvad gør Karen Blixen med klassikerne?’ Læs Jesper Gehlert Nielsens, ledende redaktør for Danske Klassikere, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og medlem af Klassikerdagens Komité, introduktion til Årets temawww.klassikerdagen.dk

Velkommen til Klassikerdagen 2010
Med vedlagte fornemme program med Lasse Horne Kjældgaard, Suzanne Brøgger, Lis Vibeke Kristensen og Harald Voetmann har Klassikerkomitéen herved fornøjelsen af at invitere pressen til Klassikerdagens centrale 10-års arrangement tirsdag den 21. september 2010 kl. 17 til ca .19 på Hovedbiblioteket i København, Krystalgade 15. Programmet er vedhæftet.

Fra Ishøj over Gentofte til Vejen og Århus
Flere af landets biblioteker og f.eks. Literaturhaus markerer også Klassikerdagen. Med foredrag, oplæsning, diskussioner og bogudstillinger enten på selve dagen eller i tiden lige derefter. Se bl.a. Kalenderen www.klassikerdagen.dk.


Hvorfor en klassikerdag?
Klassikerdagen har til formål at skabe opmærksomhed om de litterære klassikere som en del af den danske kulturarv. Dagen engagerer og aktiverer biblioteker, litterære selskaber og andre. På årets Klassikerdag arrangerer disse lokalt møder, udstillinger og foredragsaftener for at skabe folkelig og faglig opmærksomhed om den valgte klassiske forfatter.

 

Dagen er indstiftet for ti år siden af Samrådet for De Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening med Det Kgl. Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab som samarbejdspartnere.

Kontakt
Søren Sørensen, som hovedinitiativtager til dagen, medlem af Klassikerdagens Komité og bl.a. formand på Samrådet for De Litterære Selskaber, og hør meget mere om baggrunden for Klassikerdagen og om klassikerne og deres betydning. Telefon: 45893635 eller e-mail: mail@ordret.dk.

 


07-09-2010
Blicher-selskabet - nu på nettet!

Blichers-Selskabets hjemmeside er nu en realitet. Man søger på www.blicherselskabet.dk

Selskabet håber at siden, der fortsat skal udbygges, vil blive til glæde for interesserede Blicher-læsere.

Det er i nogen grad et enmandsværk – nemlig undertegnedes – men på den anden side er den viden, der fremkommer hentet med fuldt overlæg fra Blicher-skribenter og forskere, som da også takkes behørigt.

Tanken om hjemmesiden opstod for mere end to år siden, og ved hjælp fra Finn Nielsen, Herning (Finn Nielsen er hjernen bag den fine hjemmeside På vandring med Blicher) skabtes sidens design.

Siden gik jeg på kursus for at lære at styre en sådan side, men håber fremover, at medlemmer vil bidrage til siden med ideer.

Her i anden fase er gode råd hentet fra bestyrelsen, og min søn Niels Harbo, der er i branchen, er nu med til at optimere siden. Det skal efterhånden være muligt at læse rigtig meget om Blicher også på fremmede sprog, og vi er begyndt med engelsk og tysk. Det næste sprog, der bliver aktuelt, må selvfølgelig være fransk, ikke mindst set i lyset af den flotte franske oversættelse af 19 Blicherno­veller ved Karl Ejby Poulsen, der udkom sidste år i Paris. Det er vores mening, at der på disse sider også skal skaffes links til Blicheroversættelser, selv om det er et vanskeligt område.

På hjemmesiden er der links til de sider på nettet, hvor man kan hente mange af Blichers noveller.

God fornøjelse

September 2010 Erik Harbo



30-08-2010
Litterær september
Den som har set september - - - skrev Halfdan Rasmussen engang fra Saunte, og Søren Sørensen fra Vedbæk spår om dette år, at den der vil have oplevet denne september, vil have haft chancen for at opleve at litteraturen lever, ikke mindst den klassiske. Der er nemlig både Golden Days i hovedstadsområdet og den danske klassikerdag i hele landet.

Klassikerdagen tog Søren Sørensen initiativet til i 1999; markeringen indledtes i år 2000, for da fyldte Emil Aarestrup 200 år. Klassikerdagen 2010 er altså et tiårs jubilæum for at kaste lys på den gode litteratur.

I år stilles spørgsmålet: hvad er en klassiker? Og et af svarene lyder: Karen Blixen.
Med hende kommer Rungsted ind i billedet, men det stopper ikke med det. Andre steder, på andre biblioteker dykker kyndige mennesker ned i Steen Steensen Blicher, B.S. Ingemann, H.C. Andersen og Christian Winther.

Han og H.C. Andersen og Ingemann har ikke mindst dyrket Gurre, som også J.P. Jacobsen har det. Sagnene om Valdemar og Tove er et af de centrale og netop klassiske motiver i dansk litteraturhistorie. I Literaturhaus på Nørrebro kommer Carl Michael Bellman i fokus, som det også skete i august i Lyngby. Er han en dansk klassiker da? Nej, ikke sådan. Men han har inspireret danske klassikere som Oehlenschläger, Christian Winther og H.C. Andersen, Hornbæks Holger Drachmann var en af hans største fans, Drachmann drømte endda om at være den danske Bellman, Hørsholm oplevede en Bellmansommer 1832, og i det sidste tiår har Søren Sørensen udgivet hele to bøger om den svenske nationaldigter.

Golden Days har i år valgt 1700-tallet, dengang Danmark åbnede sig mod den øvrige verden og tog imod impulser fra Bellman i Stockholm, fra engelske og franske forfattere, og selv gav husly og pengestøtte til tyske digtere som Klopstock og Schiller. Foredrag, forestillinger, oplæsninger og udstillinger overalt i hovedstadsområdet skaber muligheder for at møde de mange impulser.

Nordsjælland er et klassisk landskab i den danske litteratur. De mange arrangementer i september giver enestående muligheder for at opleve de gode klassikere



27-08-2010
15 år blandt brødre
Dansk-Svensk Forfatterselskab/Danskt-Svenskt Författarsällskap runder sine 15 år 8. september 2010 og markerer det med en række arrangementer i efteråret, Neil Ashley Conrads foredrag om Gunnar Ekelöf 30. september i Dansk Forfatterforenings lokaler på Christianshvan, et symposium sammesteds den 12. november om den svenske J.P. Jacobsenpåvirkede symbolist Ola Hansson, og en litterær aften på Malmø Stadsbibliotek den 9. december; her præsenterer medlemmerne deres nye udgivelser.

17-08-2010
Litterære selskaber i pressen
Morgen-Avisen Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad har i sommeren 2010 bragt artikler om udvalgte litterære selskaber, Jyllands-Posten endda med en introduktion om Samrådet, se www.jp.dk og www.kristeligt-dagblad.dk.

Redaktionerne har begrænset sig til selskaber omkring danske forfattere, Kristeligt Dagblad har endda lagt særligt vægt på forfatterskaber der har et vist kristeligt præg: Blicher Selskabet, Johannes Jørgensen og Kaj Munk Selskabet, men dertil også Aakjærselskabet og Gustav Wied Selskabet.

Til gengæld har Jyllands-Posten villet fremhæve det geografiske:
Sandemose, J.P. Jacobsen, Pontoppidan suppleret af øboerne Aarestrup og Gustav Wied, se selskabernes egne hjemmesider her.


31-05-2010
Kulturkampen
Kulturkampen blev en kamp mod kulturen. Den klassiske litteratur har i mange år været forvist fra radioen, nu er turen så kommet til den klassiske musik. Medieforliget kan kun vække sorg og bekymring blandt os, der til hverdag og fest kæmper for det udbud af kultur, som P2 hidtil har stået for.

De litterære selskaber samler fler og fler om den gode litteratur, den, der fatalt forrådes i de offentligt finansierede medier. Samlivet mellem litteratur og musik er frodigt, og i P2's programmer har litteraturens venner kunnet høre digterværker sat i musik. Derfor må Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark udtrykke sin støtte til at P2 bevares på Danmarks Radio.

Kanalen er blevet uundværlig som den kulturinstitution, den er, og kan ikke erstattes af en kommerciel nyhedskanal med et helt andet sigte.

På Samrådets vegne



Søren Sørensen